Jeg elsker farver, især de nordiske taler til mig.
Da jeg i sin tid gik på Den Grafiske Højskole, blev jeg kærligt drillet af mine medstuderende med, at mit farvevalg ofte endte i samme del af farvecirkelen, og det har i stor udstrækning holdt ved siden. Mange af mine arbejder er i nabofarver "with a twist".
Men med den erfaring, jeg er ved at få i glassets verden, er der også kommet nysgerrighed på andre elementer, struktur/ overflade, sammensætning med andre materialer. Især metaller og maling mellem lag over og under glasset er jo oplagt for mig, der har en baggrund i den grafiske verden.
Så det er en daglig glæde at videreudforske de teknikker, jeg bruger, samt at finde nye veje til nye udtryk.